vedtægter

VEDTÆGTER FOR

FORENINGEN MIDDELBOE

 

  • §1 Navn og hjemsted:

Stk. 1: Foreningens navn er Middelboe

Stk. 2: Foreningens hjemsted er Høje Taastrup.

 

  • §2 Formål:

Stk. 1: At værne og beskytte navnet Middelboe.

Stk. 2: Sikre at kun efterkommere af biskop Stephan Middelboe (1730-1811) kan bruge navnet Middelboe. Gerne ved juridiskbistand og evt. retsforfølgelse.

Stk. 3: At drive slægtsforskning i Navnet Middelboe og formidle det via foreningens hjemmeside.

Stk. 4: At arrangere Middelboe familie træf en gang om året.

Stk. 5: at drive en hjemmeside med info omkring navnet Middelboe

 

  • §3 Medlemskaber:

Stk.1: Der er to typer medlemskaber:

  1. Aktivet medlem (A-medlem). Kun efterkommer af biskop Stephan Middelboe (1730-1811) kan blive A-medlem. A-medlemmer har stemmeret på GF.
  2. Støtte medlem (S-medlem). Alle kan blive S-medlem. S-medlemmer har ikke stemmeret på GF.

Stk. 2: Indmeldelse sker via foreningens hjemmeside. Hvor der vil blive tildelt en medlems-profil.

Stk. 3: Medlemmerne betaler det af generalforsamlingen fastsatte kontingent. Første gang ved indmeldelse, og derefter årligt.

Stk. 4: Udmeldelse sker via medlems-profilen.

 

  • §4 Generalforsamlingen (GF):

Stk. 1: GF er foreningens højeste myndighed.

Stk. 2: Ordinær GF afholdes en gang årligt inden udgangen af august måned og indkaldes med mindst tre ugers varsel med angivelse af dagsorden via e-mail til A-medlemmerne.

Stk. 3: Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle A-medlemmer, med et aktivt medlemskab.

Stk. 4: Dagsordenen for den ordinære GF skal mindst indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
  2. Formandens beretning
  3. Regnskabsaflæggelse og godkendelse
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Fastlæggelse og godkendelse af budget
  7. Valg af bestyrelsen:

Formand, Næstformand, Kasser og medlem

  1. Eventuelt

Stk. 5: Forslag, der ønskes behandlet på GF, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før GF. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder før den ordinære GF skal afholdes.

Stk. 6: GF træffer sine beslutninger med simpelt flertal.

Stk. 7: Ekstraordinær GF kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis mindst 1/3 af A-medlemmerne fremsætter skriftligt begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal XGF afholdes senest fire uger efter anmodningen. Indkaldelsesfristen for en XGF er to uger.

 

  • §6 Foreningens daglige ledelse:

Stk. 1: Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen.

Stk. 2: Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

Stk. 3: Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.

Stk. 4: Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 2 ­­bestyrelsesmedlemmer er til stede.

 

  • §7 Økonomi og regnskab:

Stk. 1: Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Stk. 2: Bestyrelsen er ansvarlig over for GF for budget og regnskab.

Stk. 3: Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.

 

  • §8 Tegningsberettige og hæftelse:

Stk. 1: Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden eller kassereren.

Stk. 2: Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.

 

  • §9 Vedtægtsændringer:

Stk. 1: Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.

Stk. 2: Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

 

  • §10 Opløsning:

Stk. 1: Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende GF, hvoraf den ene skal være ordinær.

Stk. 2: Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver et godgørende formål, efter den opløsende GF nærmere bestemmelser.

 

  • §11 Datering:

Stk. 1: Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den:

Og senest ændret på den ordinære/ekstraordinære generalforsamling den:

 

Dirigentens underskrift:

 

Dato: 26-08-2025

 

 

_______________________________________